Gør Noget!

Den offentlige debat om skifergas og om, hvordan vores energiforsyning skal se ud i fremtiden, er forsvindende lille. Som regel er den begrænset til at omhandle tekniske forhold eller mindre justeringer af det eksisterende system, i stedet for at beskæftige sig med de overordnede spørgsmål om, hvordan vi sammen skaber et bæredygtigt samfund.

Det er vigtigt, vi kan få information om både det tekniske ved skifergasudvinging og de politiske beslutningsprocesser bredt ud. Desuden er der flere muligheder for, at blive engageret og være med til at støtte op om at få skifergasudvinding forbudt i Danmark.

Det kan man gøre

Donere penge

Skifergas Nej Tak er et græsrodsnetværk, du kan sende penge til følgende lokale grupper:

  • 5322-0245066 Skifergas Nej Tak i København
  • 5322-0245384 Skifergas Nej Tak i Nordjylland

Aktiviteter

  • Tage på Protestlejr i Vendsyssel
  • Læs mere om problemerne ved skifergasudvinding her på siden.
  • Find ud af om der allerede er en aktiv gruppe der arbejder mod skifergasudvinding i dit lokalområde - Under Kontakt os kan du finde kontaktinformation til de eksisterende grupper.
  • Se filmene Gasland 1 og 2 og lær om erfaringerne med fracking i USA og andre lande.
  • Spred information om problemerne med skifergas - tal med naboer, arbejdskollegaer, familie og venner.
  • Del informationsmateriale ud eller hæng plakater op (print selv eller skriv til info(snabel-a)skifergasnejtak.dk, hvis du vil have informationshæfter til uddeling)
  • Deltag i den offentlige debat - skriv et læserbrev, arranger et nabomøde, engagér lokalradioen eller lav en filmfremvisning med “Gasland”
  • Skriv til Miljøministeren (p.t. Kirsten Brosbøl) og fortæl hende at skifergasudvinding i Danmark bør forbydes. Hun kan kontaktes på ministeren@mim.dk
  • Bor du i en kommune hvor der er planer om prøveboringer, kan du også vælge at kontakte kommunen
  • Lav en demonstration fx. foran Totals hovedkvarter, eller foran Rådhuset i en kommune berørt af prøveboringer
  • Lav en aktion for at stoppe prøveboringerne, hvis det bliver aktuelt.

Husk, kampen mod skifergas er vigtig for vores alle sammens klima og miljø, og vi har brug for alle de hænder, vi kan få engageret. Vær med til at stoppe skifergasudvinding i Danmark!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vigtige opdateringer og annonceringer af begivenheder.

Tilmeld

Kalender

Ingen begivenheder p.t. i kalenderen


Har du en tilføjelse til kalenderen? Skriv til info-a-skifergasnejtak.dk

Presseklip

Seneste nyheder om skifergas i presse.

Total/Nordsøfonden dropper licens

1. juni 2016

Det står endeligt klart, at Total/Nordsøfonden ikke ønsker at kigge mere efter skifergas, da de ikke fornyer licensen, som udløber i juni. English: Total/Nordsøfonden have withdrawn entirely after dropping their ...

Nordjyske »


Total dumpede radioaktivt affald på lossepladsen

19. februar 2016

95% alunskifer hentet op af undergrunden var over grænseværdien. Blev i stedet for at blive deponeret som radioaktivt affald fortyndet med boremudder og gravet ned i et hul.

Arbejderen »


Skifergas-eventyr koster staten 96 millioner

16. december 2015

Den foreløbige regning ovenpå det mislykkede skifergaseventyr i Dybvad løber op i 480 millioner kroner. Heraf skal den danske stat betale 96 millioner. Penge der i stedet kunne være brugt ...

Arbejderen »


Skifergas er ikke rentabelt

27. september 2015

Investeringsbanken Goldman Sachs (!!!) har fremlagt en prognose, som slår benene væk under USA's produktion af skifergas og skiferolie.

Arbejderen »


Skifergas - farvel og nej tak

19. august 2015

Nu kan hele eventyret omkring Total og skifergas skrives ind i historiebøgerne som en huskepille til de folkevalgte. Som noget man forsøgte i en tid, hvor alt andet ellers pegede ...

Information »