Camp Total Protest Farvel-fest

Udsendt fra Camp Total Protest:

Onsdag den 30. september 2015 har Total Protest Camp eksisteret i 428 dage.

Da Total nu permanent har lukket ”Vendsyssel-1” – og vi snart går vinteren i møde, vil Total Protest Camp lukke.

Man skal stoppe medens tingene kører godt – og vi kan kun sige, at det har været 428 dage hvor vi med stolthed kan sige: ”Vi gjorde en forskel”. Vi har ikke bare lade stå til – men har sammen gjort et fantastisk stykke arbejde – og uden alle Jer, som sammen med Total Protest Camp har været med til at sætte præg på campen og som turde kæmpe imod Total og systemet – uden Jer var dette aldrig lykkedes.

Det er naturligvis også med blandede følelser, at Total Protest Camp lukker. Total Protest Camp vil gerne sige Tusind, Tusind Tak til de mange fantastiske mennesker, der har besøgt os i campen.

Total Protest Camp vil dog aldrig helt blive glemt, da Kystmuseet i Sæby overtager vores ”ude-køkken”, skilte, bannere, gæstebøger m.m.
Teltet vil blive pakket sammen – så det er klar til et nyt sted, hvis Total vil forsøge endnu en prøveboring i det Nordjyske eller for den sags skyld andre steder i Danmark. Total skal bare vide, at vores kamp mod fracking i Danmark bestemt ikke stopper her, selv om Total Protest Camp lukker.

Vores arbejde med konferencen den 24. oktober 2015 samt flere demonstrationer rundt om i Danmark samme dag fortsætter naturligvis.

Mange har talt om, at vi skulle skrive en bog om Total Protest Camp. Derfor håber vi, at I alle vil hjælpe os med dette. Alle – uanset hvem man er, må skrive en A4 – side – om Deres historie i forbindelse med Total Protest Camp. Total Protest Camp vil samle alle siderne, som skal fremsendes via mail til: totalprotest@gmail.com, hvorefter man kan få samtlige sider tilsendt på sin egen mailadresse. Bogen ”Total Protest Camp” vil ligeledes komme på museet.

Vi håber, at I har lyst til at markere denne sidste dag sammen med os. Vi mødes til sangdemonstration kl. 16.30, som vi plejer.
Efter sangdemonstrationen vil der være kaffe/the /øl/sodavand og masser af kage.

Dagen slutter ca. kl. 20.00.

Vi vil efterfølgende indbyde til Vendsyssel Bal, som tak for Jeres store arbejde. Datoen vil senere komme på Facebook og via mail.

Med venlig hilsen

Karsten og Anne-Marie

Total Protest Camp


Lignende indlæg


Kommentarer (0)

Comments are closed.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vigtige opdateringer og annonceringer af begivenheder.

Tilmeld

Kalender

Ingen begivenheder p.t. i kalenderen


Har du en tilføjelse til kalenderen? Skriv til info-a-skifergasnejtak.dk

Presseklip

Seneste nyheder om skifergas i presse.

Total/Nordsøfonden dropper licens

1. juni 2016

Det står endeligt klart, at Total/Nordsøfonden ikke ønsker at kigge mere efter skifergas, da de ikke fornyer licensen, som udløber i juni. English: Total/Nordsøfonden have withdrawn entirely after dropping their ...

Nordjyske »


Total dumpede radioaktivt affald på lossepladsen

19. februar 2016

95% alunskifer hentet op af undergrunden var over grænseværdien. Blev i stedet for at blive deponeret som radioaktivt affald fortyndet med boremudder og gravet ned i et hul.

Arbejderen »


Skifergas-eventyr koster staten 96 millioner

16. december 2015

Den foreløbige regning ovenpå det mislykkede skifergaseventyr i Dybvad løber op i 480 millioner kroner. Heraf skal den danske stat betale 96 millioner. Penge der i stedet kunne være brugt ...

Arbejderen »


Skifergas er ikke rentabelt

27. september 2015

Investeringsbanken Goldman Sachs (!!!) har fremlagt en prognose, som slår benene væk under USA's produktion af skifergas og skiferolie.

Arbejderen »


Skifergas - farvel og nej tak

19. august 2015

Nu kan hele eventyret omkring Total og skifergas skrives ind i historiebøgerne som en huskepille til de folkevalgte. Som noget man forsøgte i en tid, hvor alt andet ellers pegede ...

Information »