EGP fordømmer “fracking”, mens skifergasboblen vokser i USA

På EGP (European Green Parties) forårskonference blev der vedtaget og udsendt en skarp resolution, der fordømmer “fracking” som teknik og advarer imod, at Europa følger i USAs fodspor.

Resolutionen fokuserer på adskillige veldokumenterede problemer omkring “fracking”; fra faren for forurening af drikkevandsforsyningerne i en verdensdel, hvor vandmangel også snart vil stå højt på samfundsdagsordenen, til energi-, vand- og kemikalieforbruget ved “fracking”, der alene af denne grund er håbløs og vanvittig som “bæredygtig teknologi” eller “overgangsteknologi”. Dette sker samtidigt med, at græsrodsnetværk over hele Europa mobiliserer mod skifergas og “fracking”: I flere lande er der takket være folkeligt pres enten en folkeafstemning eller parlamentsbehandling af forbud eller i det mindste midlertidigt stop for boring efter skifergas på den politiske dagsorden.

Du kan læse EGP’s resolution i fuld længde her: http://europeangreens.eu/news/egp-council-adopts-strong-resolution-shale-gas

Fracking, finansiering og modstand

På den anden side af Atlanterhavet intensiveres kampen mod “fracking” ligeledes. Flere og flere medier har lavet kritiske artikler og analyser af “fracking” og skifergas’ potentiale, der i adskillige tilfælde advarer mod at tro på og følge energiindustriens profetier om et gaseventyr med nærmest uendelig energi som belønning. Nyhedsgiganten Bloomberg rapporterer om et galloperende investeringskapløb over potentielle, men utestede skifergas boringer, der nu har nået et omfang, hvor kapløbet sammenlignes med boligspekulationsboblen, der var en stærk udløsende faktor i finanskrisen acceleration i 2008.

Skifergaskapløbet har sendt USA op på 1. pladsen som verdens største gasproducent. Samtlige større energiselskaber i verden har opkøbt eller leaset enorme landområder i USA og nu også Europa i jagten på potentielle gaslommer. Der bliver altså pumpet enorme summer ind i en industri, der stadigt klarere afsløres som absolut ubæredygtig og ligeså skræmmende profitstyrede som de investeringsselskaber, fonde og banker, der drev den finansielle krise. Imens afviser flere og flere kritiske røster idéen om gas som overgangsteknologi og advarer mod en lignende bobbel indenfor energisektoren.

For mere information, kan du læse http://www.huffingtonpost.com/brendan-demelle/shale-gas-bubble-insiders_b_1199138.html og http://www.bloomberg.com/news/2012-01-09/shale-bubble-inflates-on-near-record-prices-for-untested-fields.html


Lignende indlæg


Kommentarer (0)

Comments are closed.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vigtige opdateringer og annonceringer af begivenheder.

Tilmeld

Kalender

Ingen begivenheder p.t. i kalenderen


Har du en tilføjelse til kalenderen? Skriv til info-a-skifergasnejtak.dk

Presseklip

Seneste nyheder om skifergas i presse.

Energistyrelsen: Olieboringer på Lolland kan føre til fracking

20. juni 2017

Boringerne kan ende med brug af den kritiserede udvindingsmetode fracking.

Altinget »


Total/Nordsøfonden dropper licens

1. juni 2016

Det står endeligt klart, at Total/Nordsøfonden ikke ønsker at kigge mere efter skifergas, da de ikke fornyer licensen, som udløber i juni. English: Total/Nordsøfonden have withdrawn entirely after dropping their ...

Nordjyske »


Total dumpede radioaktivt affald på lossepladsen

19. februar 2016

95% alunskifer hentet op af undergrunden var over grænseværdien. Blev i stedet for at blive deponeret som radioaktivt affald fortyndet med boremudder og gravet ned i et hul.

Arbejderen »


Skifergas-eventyr koster staten 96 millioner

16. december 2015

Den foreløbige regning ovenpå det mislykkede skifergaseventyr i Dybvad løber op i 480 millioner kroner. Heraf skal den danske stat betale 96 millioner. Penge der i stedet kunne være brugt ...

Arbejderen »


Skifergas er ikke rentabelt

27. september 2015

Investeringsbanken Goldman Sachs (!!!) har fremlagt en prognose, som slår benene væk under USA's produktion af skifergas og skiferolie.

Arbejderen »