Bagom Total

Total er et fransk multinationalt olie- og gasselskab. Selskabet er det femtestørste olieselskab i verden. Totals arbejdsområde dækker hele produktionskæden fra olie- og gasudvinding og produktion til elproduktion, olieraffinering og international handel.

I Danmark har Total en række forskellige datterselskaber, herunder TOTAL E&P Danmark B.V. (Exploration & Production), der står for Totals prøveboringer efter skifergas i Danmark. (Kilde www.totaldenmark.dk).

Selvom både Total og Nordsøfonden siger at de vil gøre hvad de kan for at undgå ulykker og udslip i forbindelse med udvinding af skifergas i Danmark, viser Totals historie en på ingen måde pletfri ulykkestatistik. Alene i 2012 har Total været involveret i to større ulykker.

2012 - Gasudslip i Nigeria

En fejlboring på et af Totals anlæg i Nigeria var skyld i at anlægget i flere uger efter lækkede gas, hvilket resulterede i massiv vandforurening i området og gjorde at Total var nød til at evakuere alle beboere i nærområdet.

Kilder:

2012 - Well from Hell

I foråret 2012 havde olieselskabet et omfattende gasudslip fra deres gasfelt Elgin i Nordsøen. Feltet er kendt som verdens største felt med højt tryk og høj temperatur og bliver af Total selv sammenlignet med en trykkoger. Ulykken der opstod 25 marts 2012, startede med at  der begyndte at strømme gas op fra en prøveboring, der ellers var forseglet lige over reservoiret, med sådan en kraft, at det brød igennem den øverste forsegling og tvang Total til at evakuere sine platforme og en borerig i området. Det lykkedes først Total at få stoppet udslippet 16 maj, altså næsten to måneder efter ulykken startede. Det daglige udslip fra ulykken blev estimeret til at være 200.000 kubikmeter gas. Ulykken og risikoen for, at den udstrømmende gas eksploderede, gjorde at prøveboringen G4 i folkemunde blev omdøbt til ‘The Well from Hell’.

Kilder:

Støtte til undertrykkende regime

I 2005-07 blev total kritiseret for at støtte det undertrykkende burmesiske regime. Total blev af den på det tidspunkt fængslede oppositionsleder Aung San Suu Kyi  beskrevet som regimets vigtigste støtte. Total påstod selv at deres tilstedeværelse i landet bidrog til det myanmarske folks ve og vel, mens en række organisationer, herunder organisationen International Federation for Human Rights Watch, fremhævede at befolkningen i Myanmar ingen fordel havde a Totals tilstedeværelse i landet, men at Total derimod blot støttede det understøttende regime militære budgetter. Derudover blev Total beskyldt for at bruge tvangsarbejdere og krænke en række menneskerettigheder. Selvom Total afviste kritikken valgte de samtidig at betale millionbeløb for at slippe for søgsmål anlagt af burmesiske arbejdere ved domstole i USA og Frankrig.

Kilder:

Bestikkelsessager

Total har i flere omgange været involveret i bestikkelsessager, blandt andet i Italien i 2008 og i Irak i 2010.

Kilde: Wikipedia: Total S/A

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vigtige opdateringer og annonceringer af begivenheder.

Tilmeld

Kalender

Ingen begivenheder p.t. i kalenderen


Har du en tilføjelse til kalenderen? Skriv til info-a-skifergasnejtak.dk

Presseklip

Seneste nyheder om skifergas i presse.

Energistyrelsen: Olieboringer på Lolland kan føre til fracking

20. juni 2017

Boringerne kan ende med brug af den kritiserede udvindingsmetode fracking.

Altinget »


Total/Nordsøfonden dropper licens

1. juni 2016

Det står endeligt klart, at Total/Nordsøfonden ikke ønsker at kigge mere efter skifergas, da de ikke fornyer licensen, som udløber i juni. English: Total/Nordsøfonden have withdrawn entirely after dropping their ...

Nordjyske »


Total dumpede radioaktivt affald på lossepladsen

19. februar 2016

95% alunskifer hentet op af undergrunden var over grænseværdien. Blev i stedet for at blive deponeret som radioaktivt affald fortyndet med boremudder og gravet ned i et hul.

Arbejderen »


Skifergas-eventyr koster staten 96 millioner

16. december 2015

Den foreløbige regning ovenpå det mislykkede skifergaseventyr i Dybvad løber op i 480 millioner kroner. Heraf skal den danske stat betale 96 millioner. Penge der i stedet kunne være brugt ...

Arbejderen »


Skifergas er ikke rentabelt

27. september 2015

Investeringsbanken Goldman Sachs (!!!) har fremlagt en prognose, som slår benene væk under USA's produktion af skifergas og skiferolie.

Arbejderen »